For two weeks now, Alma’s leg has been covered in a cast from the top of her thigh and all the way down to her little toes. She hardly ever complains about it. She adapted quickly and developed her own way of moving around our apartment, and whenever she wants to move a bit faster or get up on a bed or a couch, she will call out “ I can’t walk ” and someone will rush to her rescue.

But one thing she really misses is going to the playground or just running around outside and playing. Sitting in a baby swing is a possibility but it makes her realize that her ability to move around is restricted, and in the end it makes her upset.

After a few days with a lot of sun and high temperatures, last night the weather was that of swirling winds and rumbling thunder. Although Alma hated it and thought monsters were coming, it turned out to be the source of big joy today. Everywhere we walked, we found little white flowers that had fallen from the blossoming trees. We picked them all up and she saved them in her little hands. We then spent a long time sitting on our stoop in front of our house, playing with her new found treasure. The simple joy of 30 small white flowers.

//

I to uger, har Almas ene ben været pakket ind i gips. Hun klager næsten ikke over det. Hun fandt hurtigt ud af sin egen måde at komme rundt i vores hjem siddende på hendes bagdel, og når hun synes det går for langsomt, eller hun gerne vil op i en seng eller en sofa kalder hun ” Jeg kan ikke gå ” og så kommer hjælpen for det meste hurtigt.

Men en ting som hun virkeligt savner er, at gå på legepladsen. Eller bare at løbe rundt udenfor. Hun kan godt sidde i en babygynge, men de gange vi har prøvet, har det blot fået hende til at indse, at hendes frihed til bevægelse er ret begrænset lige nu, og i sidste ende gør det hende blot ked af det.

Efter et par dage med sol og høje temperaturer var vores sidste nat fuld af susende vinde og larmende torden. Og selvom Alma absolut ikke kunne lide det, da det stod på, og var sikker på at et monster var kommet, var vinden alligevel med til en overraskende glæde idag. Over alt hvor vi gik fandt vi nemlig små klaser af faldne hvide blomster, fra de mange træer der lige nu står i fuldt flor i vores kvarter. Vi samlede de fineste op, og gemte dem i Almas hånd. Og inden vi gik ind for at sove lur, bruge vi en god rum tid udenfor på vores trappe, og legede med vores nyfundne skat. Den simple glæde ved at finde 30 små hvide blomster.