(scroll ned for dansk oversættelse)

When we moved to New York four month ago, my five-year old daughter Eleanor, had just learned to write her own name. She knew the names of most letters in the alphabet, could count to 20 and add 2 and 2 together and that was more or less it. In Denmark you don’t start school before the year you turn six.

On our second day in New York, she started school. I have always trusted the Danish school system and it was with mixed emotions that I said goodbye to my daughter, who seemed way too young to me, to start school. Today, four month later, she can read a short book and write a letter. And I have changed my mind. She absolutely loves to learn stuff, and the new challenges keep her occupied and engaged in a way that a life in a danish daycare couldn’t. For her, starting school as a five-year old, has been perfect.

Her younger sister has now started to show interest in the alphabet. She eats all her meals from the Danish designed Vintage ABC Letters dinner wear collection that I brought with me when we moved, and sometimes she will look at the letters and try to guess their names.

//

Da vi flyttede til New York for fire måneder siden, havde min ældste datter Eleanor næste lige lært at skrive sit eget navn. Hun kunne sige alfabetet, tælle til tyve og lægge 2 og 2 sammen. Og det var så vist det. Vi er aldrig gået op i at forsøge at lære hende sådanne ting, men da hun nærmede sig de fem begyndte hun selv at interessere sig for at læse og skrive.

I København gik Eleanor i en udflytter børnehave, og hun brugte derfor det meste af sin tid på at grave regnorme op, lave suppe over åben ild og male flotte malerier med masser af glimmer. I mine øjne den perfekte barndom for en fem årig. Da vi flyttede til New York, var det kapitel af hendes liv pludselig forbi. Dagen efter vi landed i vores nye by, startede Eleanor på en lille og meget velfungerende skole i Brooklyn. I New York starter man skole enten som fire eller fem årig, og starter man først som fem årig er det direkte i gang med det egentlig skolearbejde.

For mig, der altid har troet fuldt og fast på det danske skolesystem, var det en kæmpe udfordring. I mine øjne var hun slet ikke klar på en hverdag der skulle indeholde andet end leg. Men det skulle hurtigt vise sig, at jeg nærmest ikke kunne tage mere fejl. Eleanor elsker at gå i skole, og er nu langt mere engageret i hendes hverdag og hendes venner end jeg nogensinde før har set hende være. De nye udfordringer har på alle måder været det rigtige for hende, og i hendes øjne er der intet surt ved at gå i skole. Alt leges ind i hovederne på børnene, man bruger ros som eneste rettesnor i deres arbejde (fejl bliver først påpeget i en langt højere alder) og når lærerne skal have børnene til at høre efter, siges det med en kort sang. Jeg har tit spurgt Eleanor om det virkeligt fungere. Om der ikke er nogle af børnene, der ikke tror på autoriteten i en sang, men svaret er altid nej. Efter fire måneder i sin amerikanske skole kan min fem årige datter klare selv at læse en kort bog og skrive en lille tekst. Jeg siger ikke at en tidlig skolestart er det rigtige for alle børn, men for hende har det været absolut perfekt.

Og det har allerede smittet af på lillesøster, der af sig selv er begyndt at øve alfabetet. Hver aften, når hun sidder og spiser fra sin abc-tallerken gætter hun på bogstavernes navne, og Eleanor morer sig over, at Alma ikke ved at et b hedder b eller hvordan man staver til yes.